Stillevandring om Slow Living

På denne stillevandring får du tid og ro til at blive ladet op af naturens ro og skønhed og du hører om ”Slow living”. Med hjælp fra naturen reflekterer vi over egne muligheder for at leve langsommere. Max 9 deltagere, så vi kan holde afstand.

Vælg billetter


 

På stillevandringen i de fredfyldte Bidstrupskove er der ingen krav til dig. Du kan bare slappe af, nyde naturen og få ro i krop og sind.
Det er netop, når der er tid og ro og hjernen kan slappe af, at du kan gøre dig tanker om dit liv. 

Bevæg dig kun med livets hastighed

Det er Michael Strunge, der i sin tid har skrevet, at vi kun bør bevæge os med livets hastighed. Men vi lever i et samfund med højt tempo og massere muligheder, og det kan være svært at være den som træder på bremsen.

Ud over det høje tempo, er der ligeledes et væld af både krav og forventninger. Nogle påføres udefra – men mange af os har også høje forventninger til os selv.

Hvis vi lever et liv uden pauser går det på sigt ud over vores trivsel og kan lede til stresssymptomer såsom hjertebanken, irritabilitet og søvnløshed.

Så er det tid til at sænke farten og finde tilbage til at være ”a human being” fremfor ”a human doing”.

 

Fredfyldt pause i solen

Med hjælp fra naturen reflekterer vi over egne muligheder for at leve langsommere. Leve på en måde, hvor der er tid til både at få noget for hånden OG til ro, fordybelse og latter sammen med dem, du holder af.

Corona-virus

Hvis man er max 10 personer, holder afstand og tager forholdsregler, så kan udendørs aktiviteter genoptages. Det har Friluftsrådet sammen med Sundhedsstyrelsen udmeldt 21. april.

I Klintetours har jeg taget følgende skridt ift. kommende ture:
* færre deltagere – på denne tur plejer vi at være op til 15 deltagere – nu højst 9.
* sørger for afstand
* følger hygiejne-forskrifter ift. håndhygiejne
* vi laver ikke mad sammen. Jeg har færdigtilberedt mad med.
* udlåner ikke udstyr, såsom siddeunderlag, tæpper og vandrestave, da det frarådes at dele udstyr
* ændrede afbestillingsbetingelser, så det midlertidigt er muligt at melde fra helt frem til turens start og få alle pengene tilbage. Jeg håber, at dette vil sikre, at ingen møder op med symptomer på Corona-virus, fordi de ikke vil miste penge.

Guide

 

Anne Rosell Holt Klintetours guide
Anne Rosell Holt er guide og mindfulnessinstruktør

Anne Rosell Holt er turens guide. Hun er specialist i sundhed i naturen. Hun skriver om sig selv:

”Jeg har altid været dybt optaget af, at min familie, venner og medmennesker har det godt. Ligeledes værdsætter jeg ordentlighed højt. Min omsorgsfuldhed og perfektionisme medførte, at jeg i årevis knoklede med at skabe de bedste og sundeste rammer i såvel min familie som for borgerne i de kommuner, hvor jeg var ansat som sundhedskonsulent. Jeg tillod mig aldrig at slappe af, for der var jo altid noget, som jeg kunne gøre bedre.
Jeg blev fuldstændig udkørt og sygemeldt med stress og angst. Med hvile, lange gåture i naturen og mindfulness genvandt jeg stille og roligt mit overskud.
I dag er jeg meget mere bevidst om behovet for balance mellem at yde og nyde, og at jeg skal være lige så omsorgsfuld overfor mig selv som andre.
I dag bruger jeg al den viden og erfaring jeg har om sundhed, stress og natur til at lave ture og kurser, som i sidste ende kan give deltagerne øget mentalt og fysisk overskud til at leve det liv, de ønsker sig.”

Klik her for at læse Annes blogindlæg #3 om vigtigheden af at give hjernen en pause

Turens opbygning

Vi mødes kl. 11.00. Vi går i god afstand og i stilhed nogle timer indtil vi spiser frokost ved Avnsø. Her er der en længere pause, hvor vi nyder vores sandwich. Du kan vælge at sidde alene på et roligt spot med udsigt over søen, eller hyggesludre med de andre. Der er også tid til en dukkert, hvis du har lyst.

Efter frokost fortsætter vi med at gå i stilhed indtil vi samles til varme drikke og kage, en fællessnak om dagens tur og egne refleksioner. Man byder ind i det omfang, man har lyst!

Efter turen er vi forhåbentligvis blevet klogere på, hvilke muligheder vi hver især har for at leve livet langsommere.

Turen er for voksne. Børn og hunde er desværre ikke velkomne.

Tidspunkt

Lørdag d. 27. juni 2020 kl. 11.00 – ca. .15.00

Anmeldelser fra andre stillevandringer

Det var bare en fantastisk oplevelse – man fik tiden til at reflektere, til bare at være til stede, men også til at undres og tage noget med hjem til videre refleksion. Rigtig god ide med den lille bog og bålhyggen var så fin.

Henriette

Virkelig skøn stille vintervandring jeg var med til i Køge.
Rigtig fint arrangeret og frihed til at være lige der hvor man er.
Vil helt klart anbefale Klintetours.

Lea

Tusinde tak for en rigtig rar og indsigtsfuld eftermiddag sammen. Hvor var det en skøn oplevelse. Tak!

Marianne

Endnu en gang en fornøjelse at deltage på din stille vintervandring.

Sys

Pris og billet

Stillevandringen koster 295 kr. og inkluderer guidet tur, frokost, varme drikke og snacks, en notesbog til egne refleksioner samt skovafgift.

Der er tilmeldingsfrist mandag d. 22. juni.

Handelsbetingelser

Klik her for at læse Klintetours handelsbetingelser

Midlertidige særlige afbestillingsbetingelser grundet Coronavirus

For at undgå smittespredning med Corona-virus skal alle med symptomer, som fx feber, hoste, muskelømhed (også i mild grad),  blive hjemme.

For at understøtte at dette overholdes, er det midlertidigt muligt at melde fra helt frem til turens start og få alle pengene tilbage. Jeg håber, at dette vil sikre, at ingen møder op med symptomer, fordi de ikke vil miste penge. Jeg henstiller til, at denne fleksible ordning for afbud ikke misbruges. 

Mødested

Bidstrup Skovene ligger midt på Sjælland mellem Roskilde og Ringsted. Naturen er varieret og der er dejlig fredfyldt.

Vi mødes på parkeringspladsen til skoven, som ligger helt for enden af Avnstrupvej, 4330 Hvalsø.
Kør ad Avnstrupvej, forbi asylcentret og ud af grusvejen til du kommer til en større parkeringplads med toiletbygning.

Klik her for at se parkeringspladsen på et kort

Guiden medbringer til alle

  • Sandwich, kage og kaffe/the
  • Notesbog og blyant

Du skal medbringe

  • Kop
  • Siddeunderlag eller tæppe
  • Noget at drikke på vandreturen
  • Badetøj og håndklæde, hvis du vil en tur i Avnsø

Påklædning

Et par gode sko at gå i og tøj efter vejret.
Der kan være myg.

Antal deltagere
Turen gennemføres ved minimum 5 tilmeldte.
Der er plads til max 9 deltagere

Venue


Klintetours Bidstrupskovene Avnstrupvej 20
4330 Hvalsø, Danmark

Belépés



Az alábbi közösségi oldal fiókokat is hozzácsatolhatja fiókjához:

sign in with google