Champagnevandring med Mindfulness

Nyd den lange sommeraften med ro, mindfulness og champagne i den rå natur langs Stevns Klint.
Max 9 deltagere, så vi kan holde afstand.

Vælg billetter


 
Udsolgt

Vi vandrer med afstand langs klinten, og flere gange undervejs gør vi holdt for at lave mindfulness i naturen. De guidede naturmeditationer hjælper dig til at opleve den fantastiske natur med alle dine sanser. Du zoomer din opmærksomhed ind på bølgernes brusen, lyset over havet, fuglelivet langs klinten og varmen fra solens stråler.

Når du således forkæler dig selv med en pause, hvor du intet skal andet end at være tilstede i naturen, kan du opleve at falde helt til ro.

Stevns Klint smuk og rå

Vi spiser sandwich fra Klintens Sandwichproviant, hvis råvarer hovedsagligt er økologiske, dressingerne hjemmelavede og med stort fokus på smag. Senere forkæles du med champagne og chokolade fra Summerbird.

Vi går omkring 4-5 km i alt. 

Photo by Claus Sall (www.claussall.com) 2020

Corona-virus

Hvis man er max 10 personer, holder afstand og tager forholdsregler, så kan udendørs aktiviteter genoptages. Det har Friluftsrådet sammen med Sundhedsstyrelsen udmeldt 21. april.

I Klintetours har jeg taget følgende skridt ift. kommende ture:
* færre deltagere – på champagnevandringen plejer vi at være op til 15 deltagere – nu højst 9.
* sørger for afstand
* følger hygiejne-forskrifter ift. håndhygiejne
* vi laver ikke mad sammen. Jeg har færdigtilberedt mad med.
* udlåner ikke udstyr, såsom siddeunderlag, tæpper og vandrestave, da det frarådes at dele udstyr
* ændrede afbestillingsbetingelser, så det midlertidigt er muligt at melde fra helt frem til turens start og få alle pengene tilbage. Jeg håber, at dette vil sikre, at ingen møder op med symptomer på Corona-virus, fordi de ikke vil miste penge.

 

Guide

Anne fra Klintetours er din guide på turen og hun er dedikeret til at give mennesker gode oplevelser i naturen, hvor hovedvægten er på ro, velvære, hyggeligt samvær samt samhørighed med naturen.
Anne har boet på Stevns i 13 år og elsker at der er ro, højt til himlen og en uhøjtidelig stemning.

Anne er Stevns Klint Verdenarvspartner

Billede af Anne, som er lokal guide Stevns Klint
Anne Rosell Holt er din lokale guide

Mål med turen

Dette er en nydelses-tur med fokus på, at du får:

  • en intens oplevelse af naturen ved Stevns Klint
  • ro og velvære
  • en rigtig dejlig oplevelse
Nydelsesfuld vandretur langs Stevns Klint med veninder

Anmeldelse

Tak for en fantastisk tur ved Stevns på årets længste dag! Tak for natur, inspiration, velvære og bobler! Det er ikke sidste gang jeg tager med på “tour” 
Hanne

Målgruppe

Turen er for alle, som kan lide at vandre i naturen, men turen langs klinten er på en mindre del af turen på stenstrand, så god balance og et par gode sko er påkrævet.

Du behøver ingen forkundskaber til Mindfulness. Jeg fortæller dig, hvad du skal gøre. 

Om Stevns Klint

Stevns Klint er optaget på UNESCO´s liste over verdensarv. Optagelsen skyldes, at et tyndt lag af fiskeler fortæller historien om, hvordan en asteroide for 66 millioner år siden ramte jorden og udslettede dinosaurerne og mange andre dyrearter.

Anne vil kort fortælle denne historie på et sted ved klinten, hvor vi kan se fiskeleret. 

Klik her for at læse mere om Stevns Klint

fiskeler Stevns Klint

Praktisk info

Tidspunkt 
Fredag d. 10. juli 2020 kl. 17.45 – 21.00

Start- og slutsted
Rødvig station, Østersøvej 6, 4673 Rødvig.

Parkering
Der er gode parkeringsmuligheder lige ved stationen.

Offentlig transport
Du kan komme med lokaltoget fra Køge til Rødvig Station. 

Pris
350 kr for vandretur med guidede naturmeditationer, sandwich, 1 flaske vand, champagne og chokolade.

MadVælg mellem kyllingesandwich, laksesandwich eller vegetarsandwich. Har du allergier, så skriv til mig, så tager jeg hensyn til dette. 

HandelsbetingelserKlik her for at læse Klintetours handelsbetingelser

Midlertidige særlige afbestillingsbetingelser grundet Coronavirus

For at undgå smittespredning med Corona-virus skal alle med symptomer, som fx feber, hoste, muskelømhed (også i mild grad),  blive hjemme.

For at understøtte at dette overholdes, er det midlertidigt muligt at melde fra helt frem til turens start og få alle pengene tilbage. Jeg håber, at dette vil sikre, at ingen møder op med symptomer, fordi de ikke vil miste penge. Jeg henstiller til, at denne fleksible ordning for afbud ikke misbruges. 

TilmeldingsfristTirsdag d. 7. juli kl. 20

Udstyr
Medbring rygsæk med siddeunderlag, tæppe og varmt tøj. Ved start får du udleveret din aftensmad og en flaske vand. Dette skal der også være plads til. 

Vi går i åbent terræn, så hav tøj på der beskytter mod sol, nedbør og blæst. Husk solbriller – lyset kan være skarpt.

Det er vigtigt, at du har gode vandresko på. Hvis vejret tillader det, går vi langs klinten på stenstranden. 

vandresko stevns klint
Husk gode vandresko til turen på stenstranden

Toilet
Der er toilet i Rødvig og i Boesdal kalkbrud.

Antal deltagere
Turen gennemføres ved minimum 5 tilmeldte.
Der er plads til max 9 deltagere

Aflysning af turen

Turene aflyses normalt ikke pga. vejret – undtagelser herfra kan være vejrprognoser, der melder om skybrud eller kraftigt tordenvejr.

Jeg følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger ift. Corona-virus, så hvis der er forbud mod ture i naturen for grupper af 10 personer aflyses turen.

Annullerer Klintetours turen, meddeler vi dig dette straks og tilbagebetaler hele det indbetalte beløb.

Venue


Klintetours Rødvig Station Østersøvej 6
4673 Rødvig, Danmark

Belépés



Az alábbi közösségi oldal fiókokat is hozzácsatolhatja fiókjához:

sign in with google